Hjem er der hvor hjertet er

Jeg er begyndt at føle mig hjemme her i SECMOL lejren. Jeg deler nu værelse med 3 andre fyre fra USA, Frankrig og Indien (Puna). Lige nu kan jeg høre lyden af de nu over 100 studerende der er ankommet, som er i gang med at lære hinanden at kende inde i den store undervisningssal, som ligger lige op til vores soveværelse. De foregående dage har jeg brugt på at nyde stedet og holde møder omkring hvordan vi organiserer undervisningen. Jeg har nu fået lagt et stabilt program for min egen undervisning, der indtil videre indeholder følgende overskrifter: Arrival/welcome, Trust, Farming and gardening, Orientation & worldview, Letting Go, Poetry days, Heart day, Gender, Youth Issues, Picnic, Group Presentations.

Idag startede jeg første undervisningstime med 35 elever - en ret stor gruppe, vi fik lært hinanden at kende og leget nogle velkomstlege. Som det ser ud nu er der netop kommet 2 elever mere i gruppen, så den nu er oppe på 37 elever - det er noget af en mundfuld at undervise på én gang, men også spændende, man skal være meget præcis og tydelig. Inden undervisningen starter igen imorgen overvejer vi om det er muligt at dele dem op i 2 hold i stedet, på ca. 18 stykker i hver. Det ville være meget mere overskueligt, men nu må vi se - alt kan ske og som lærer må jeg sige en vigtig kvalitet er at være omstillingsparat hvert øjeblik kan der ske noget nyt - det er et enormt spændende arbejde :-)

Udover min egen time idag har jeg også været med i en af de "samtale klasser" der er her. Dvs. de udenlandkse frivillige arbejdere der er her bliver organiseret i små grupper af ca. 7 i hver, hvor vi deler forskellige livsoplevelser med de studerende og hører om deres liv udfra forskellige spørgsmål vi arbejder med. Det var spændende at komme lidt ind på livet af dem. Jeg spurgte ind til grunden til at de er taget på sommerlejr her på SECMOL og de to hovedgrunde til at børnene er her er at få mere selvtillid og at forbedre deres engelsk. Så det har jeg taget med mig videre til overvejelse i mine timer. Som jeg ser det passer min plan ret godt overens med deres ønsker: vi taler engelsk i alle timerne, hvilket naturligt forbedrer deres engelsk (det er netop noget af dette de indiske skoler mangler, selvom mange af deres eksaminer foregår på engelsk, da de ikke taler engelsk i skolerne, men udelukkende læser engelske bøger, som de aldrig rigtig for et konkret brugbart forhold til) og for det andet er alle aktiviteterne bygget op så de enten hjælper med at støtte børnenes selvtillid og selvværd eller styrker fællesskabet i gruppen via sjove og udfordrende aktiviteter.

I hvert fald nikkede mange af eleverne anerkendende da jeg fortalte dem at det var det to ting at styrke selvværd og selvtillid samt at forbedre deres engelsk evner som jeg ville lægge vægt på med hovedvægten på at styrke selvfølelsen, da det er min overbevisning at det er det vigtigste, engelsk evnerne skal nok forbedre sig som en selvfølgelig sidegevinst. Så de skal udfordres i deres komfort zoner og overvinde nogle grænser for sig selv og i gruppen og det er sådan en gruppesammenhæng helt perfekt til. Jeg har i hvertfald tænkt mig at give dem alt hvad jeg kan i de her 14 dage! Og imorgen står den på undervisning i landbrug og havebrug – tænk sig det havde jeg ikke troet jeg nogensinde skulle undervise i, men jo det skal jeg og det sker imorgen :-)

Jeg mindes at have brokket mig over at kopimaskinerne på mit gamle arbejde på Kildegård Privatskole nogle gange ikke fungerede, men herude må jeg sige udfordringerne er meget større, der er ikke ret meget at gøre med, der er en printer som ikke fungerer helt optimalt og så er der ellers ikke så meget at komme efter, så jeg har brugt ret lang tid på at lave noget materiale idag som skal bruges imorgen. Men på en måde er der også noget ret fedt i det – bare at bruge det jeg har og den person jeg er uden alle mulige hjælpemidler og materialer.

Nåårh ja det har jeg ikke sagt endnu, men omkring d. 20. maj smutter jeg en tur ud til en landsby skole i en by der hedder Domkhar, hvor en skoleleder meget gerne vil have mig ud og lave noget spas med hans elever – og det gør jeg selvfølgelig gerne. Planen er at jeg skal være derude indtil omkring d. 2-3. juni hvor min søde og dejlige kæreste Sine kommer her til Leh og hvor vi skal på andre eventyr sammen – jaaah :-)

Jeg synes ikke helt jeg er færdig med at fortælle om hvor geniale bygninger der er her på stedet, væggene er bygget af 80 % jord og 20 ler og ved hjælp af en slags presseninger om vinteren kan de holde en indendørs temperatur på 10 grader. Ret simpel teknik uden noget energiforbrug – de har IKKE varme på om vinteren, prøv at tænk på al den energi vi bruger i dk på at varme vores bygninger op, og så kan man bygge sådan et hus af jord og ler der holder temperaturen om vinteren – og vi snakker altså ikke dansk vinter, men en vinter med omkring -25 til -30 grader!
Jeg bliver nødt til at filme lidt flere detaljer omkring husenes struktur i min næste video samt forhåbentlig en video med lidt af min undervisning :-)

Men for nu vil jeg sove og glæde mig til en ny spændende dag.

KH

Johannes.